Koldskåls-eksplosion

Opskrift:

Koldskål

Du skal bruge:

1 dl sukker
1 dl æggeblommer
1 vaniljestang
Salt og skal af en citron
1 liter kærnemælk
1 dl tykmælk

Sådan gør du:

Pisk sukker, æggeblommer og vanilje helt hvidt og indtil sukkeret er opløst.

Tilsæt saft og citronskal. Pisk det ind i massen.

Tilsæt nu kærnemælk og tykmælk, og bland det hele godt sammen.

Smag til med mere citronsaft, hvis det er nødvendigt.

Sigt koldskålen og stil den på køl indtil brug.

Bærsauce

Du skal bruge:

300 g frosne røde bær
150 g sukker

Sådan gør du:

Blend sukker og bær groft sammen. Stil dette i en skål på køl natten over.

Hæld massen op i en fin sigte og sigt væden fra.

Nu er bærsaucen klar til brug.

Havtornssauce

Du skal bruge:

300 g frosne havtorn
150 g sukker

Sådan gør du:

Blend sukker og havtornen groft sammen. Stil dette i en skål på køl natten over.

Hæld massen op i en fin sigte og sigt væden fra.

Nu er havtornsaucen klar til brug.

Sienna og Mikaella er klar til at lave koldskål sammen med Theis. 

Her popper Mikaella og Sienna koldskålskuglerne ned i blandingen med alginat og demineraliseret vand. 

Sfærifikation

Aginat og demineraliseret vand:

Start med at lave et Alginat-bad.

 

1000 ml demineraliseret vand

5 g Algin fra Texturas

 

Blend Algin ud i vandet med en stavblender. 
Pas på ikke at få for mange luftbobler i vandet.

Stil blandingen på køl indtil brug.

Koldskålskugler og calciumlaktat:

200 g koldskål

1,25 g Calcic fra Texturas.

 

Blend Calcic i koldskålsmassen med en stavblender.
Pas på ikke at få for mange luftbobler i massen.

Hæld massen i halvkugleforme, ca. 50 ml. pr. person.
Frys halvkuglerne.

Når massen er frosset, poppes koldskålskuglerne ud i Algin-badet. Her skal de ligge i ca. 2-3 minutter, indtil der er dannet en membran/hinde rundt om koldskålskuglen.

Tag dem op af Algin-badet med en hullet ske, og skyl dem rene rene i koldt vand inden brug.

 

Bær-sfærerne og havtorn-sfærerne laves på samme måde som med koldskålen.

Kammerjunker

Du skal bruge:

1 æg
50 g sukker
100 g smeltet smør
200 g mel
2 g fint salt
2 g bagepulver

Sådan gør du:

Pisk æg sammen med sukker. Tilsæt det smeltede smør. Tilsæt nu mel, salt og bagepulver.

Ælt dejen til den er sammenhængende og homogen. Form dejen til en pølse/rulle, i den diameter du gerne vil have dine kammerjunker. Køl nu dejen ned.

Når dejen er kold, skæres den i skiver på ca. ½ cm. Disse bages ved 160 grader, indtil de er gyldne.

 

Sienna og Mikaella overraskes med kammerjunker med deres ansigter på. 

Fn's Verdensmål

Mål nr. 3: Sundhed og trivsel

Hvordan hænger koldskål sammen med målet om sundhed og trivsel? 

Dette verdensmål har til formål, at alle mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et godt helbred.  Faktisk er der allerede mange danske kommuner, som indtænker sundhedsfremme og forebyggelse på forskellige måder, så leg, bevægelse og sunde vaner kan blive en nem del af danskernes hverdag. 

Det er vigtigt at skabe gode og sunde mad- og måltidsvaner for børn helt fra barnsben af. Det er med til at skabe nysgerrighed og fascination, og så kan mad også være med til at give forståelse og viden om alt fra kultur og miljø til videnskab og historie. 

Og her er mad en rigtig god måde at invitere til leg, kreativitet og udvikling. At lave en små koldskåls-sfærer er et godt eksempel på, hvordan en klassisk sommerdessert forandres og er med til at skabe nye oplevelser. Det er en sjov måde at arbejde med tekstur og sanser.

Lær mere om verdensmålet 3: Sundhed og trivsel.  

 

Mål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi skal jo selvfølgelig ikke allesammen ud og skabe nye arbejdspladser og vækst ved at lave koldskålskugler, men det er tanken om at udforske og udvikle fx inden for fødevarebranchen, der er ret spændende i dette verdensmål. 

Målet fokuserer på at fremme vedvarende økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Og at sørge for at der er en højere grad af iværksætterkultur. 

Det er faktisk lidt ligesom i faget madkundskab, hvor tanken også er, at eleverne skal udvikle nye arbejdsmetoder, gå i forbydelse og bruge deres fantasi til at skabe nye muligheder inden for madens verden. Og så bliver tang helt sikkert også et produkt, som vi kommer til at bruge mere i fremtiden. 

Lær mere om verdensmålet 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

...

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!