hvem er med i madmagi?

Sienna Hallas

Du kender måske Sienna fra DR’s populære serie Stikker? Men vidste du godt, at Sienna er vild med at lave mad og især japanske pandekager? Nu har hun skiftet det blå hår ud med en kokkeuniform, og hun er megaklar til at pimpe sine yndlingsretter i udviklingskøkkenet på Alchemist.
Hvad mon Sienna siger til en muggen toast eller koldskålskugler, der eksploderer i munden? 

Hop straks ind på MadMagis YouTube-kanal og se alle de vilde retter, som Sienna smager. 

Sienna er med i Serie 1.

Mikaella Ty Ngo

Mikaella er megafan af naturvidenskaben i maden, og så har hun faktisk været så sej at vinde en bronzemedalje til OL i kemi i 2019! Mikaella har optrådt i Natholdet et par gange, hvor hun har lavet vilde røg-eksperimenter for Citybois og Joachim Ingversen. Og så er Mikaella en haj til at lave en lynhurtig is med flydende nitrogen. Mikaella dykker ned i naturvidenskabens forunderlige verden i sit eget univers i denne serie. 

Hvis du er lige så nysgerrig på de naturvidenskabelige fag som Mikaella, så klik ind ind på MadMagis YouTube-kanal og bliv klogere på alt fra emulsioner til poppende koldskålskugler.  

Mikaella er med i Serie 1. 

Theis Brydegaard

Hvis du er tidligt oppe, har du måske set Theis i Go’ morgen Danmark med sin ikoniske palmetrøje? Theis er udviklingskok på Alchemist og udvikler hele tiden nye retter til restauranten. Theis kan få masser af velsmag frem i en kartoffel-porre-suppe, torskekæber og vandmænd. 

Se med på MadMagis YouTube-kanal og få et par tips af Theis til, hvordan du kan lave mad der både smager godt og ser flot ud.  

Theis er med i Serie 1 og Serie 3. 

Nikolaj Kirk

Nikolaj elsker duften af mad over bål og trangia. Han har været på utallige madrejser rundt om på kloden, og han har smagt alt fra bæverhjerte til baviankølle. 
I MadMagis videoer fortæller han om planter og insekter, og hvorfor de egentlig smager, som de gør.  

 

Vil du lære at riste sprøde bænkebidere og lave en pesto, der smager af den vilde natur? Så se Nikolaj gå i aktion på MadMagis YouTube-kanal og få fifs til, hvordan du kan gå på jagt i naturens spisekammer. 

Nikolaj er med i Serie 2. 

Johannes Matzen

Har du hørt om en hjemmelavet pommes frites-maskine eller en selvrystende Cocio-maskine? Så kender du helt sikkert godt Johannes fra YouTube.

På YouTube kan du se ham kaste sig ud i nogle vilde eksperimenter, og han bruger over 100 timer på én opfindelse. Mon MadMagi har inspireret Johannes til nye opfindelser? 

Skynd dig at se MadMagis YouTube-videoer, hvor Johannes både bliver tæsket med brændenælder og angrebet af myg.  

Johannes er med i Serie 2. 

Annika Toth

Drømmer du også om at dykke rundt blandt farverige fisk i et kæmpe akvarie og håndfodre klumpfisk eller at få lov til at pleje legesyge sæler? Så vil du helt sikkert blive fascineret af Annika, som er dykker og akvarieassistent hos Nordsøen Oceanarium. 

Kom med ned under havets overflade på MadMagis YouTube-kanal og lær mere om hummer-børnehaver og slimede vandmænd.

Annika er med i Serie 3. 

Marie Mynderup-Bjørnshave

Marie er lidt af en Spørge-Jørgen og en grine-bider. Hun griner i hvert fald ret meget, når hun skal smage nye ting og sager. Og så synes hun, at kæmpe hummere er ret skræmmende!

Følg med på MadMagis YouTube-kanal, når Marie undersøger, hvad vi skal spise i fremtiden. 

Marie er med i Serie 3. 

Mads Eg Andersen

 

Måske du allerede havde gættet, hvem den hemmelige gæst var?

 

Det er selvfølgelig Mads, og han er tosset med at bage og at udforske naturvidenskaben. Han læser faktisk en kandidat i molekylærbiologi på Aarhus Universitet, og så er han mester i enzymer og at piske en luftig flødebolleskum. 

 

Husk at se med på MadMagis YouTube-kanal, når Mads udfordrer Johannes i at lave flødeboller på kikærtevand. 

Mads er med i Serie 2.

Kristina Ydesen

Der er fart på Kristina, som er biologi og udviklingschef hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Kristina ved alt om havets dyr, og så kan hun prale af at være den første til at opdage 10 små nyfødte gråhajer i et af Oceanariets akvarier. 

Hold øje med MadMagis YouTube-kanal, hvor Kristina taler mere om søpindsvin og torsk.

Kristina er med i Serie 3. 

Maggie Coblentz

Maggie er en af Alchemists mange gæsteforskere, og hun er fascineret af rummet, og hvordan mad kan udvikles til astronauter. Maggie forsker på det teknologiske universitet, Massachusetts Institute of Technology i USA. Hun har fået specialdesignet en orange rum-dragt, og har været på en særlig flyvetur, hvor hun har prøvet at svæve rundt som en ægte astronaut. Wow!

Tag med på en rumrejse på MadMagis YouTube-kanal og find ud, hvorfor brødkrummer er farlige i rummet.

Maggie er med i Serie 3.

...

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!