Bænkebidere til frokost?
Opskrift:
Stjerneskud
Du skal bruge:
1 pakke smør
Salt
Peber
Citron
Sådan gør du:
Steg skrubbefilleterne i smør med skindsiden nedad. Tryk ned på filleten, på midten, så den ikke krøller op. Drys med salt og peber.
Når fisken begynder at blive massiv hvid i kanten, kan du vende fisken om.
Skær citronen i skiver.
Bænkebidere
Du skal bruge:
Sådan gør du:
Før bænkebiderne kan ristes, skal de hældes i kogende vand i 5 sek. På den måde dør bænkebiderne med det samme. Hæld vandet fra og brug gerne en si. Put bænkebiderne i en lille skål.
Rist bænkebiderne på en pande i lidt olie. Bænkebiderne skal være sprøde og knasende.
Mayonnaise
Du skal bruge:
3 æggeblommer
2 tsk dijonsennep
1 tsk salt
Saften af ½ citron
1 dl jomfruolivenolie
Lidt peber
Sådan gør du:
Kom æggeblommer, sennep, salt og citronsaft i en skål og pisk det godt sammen. Dryp herefter olien i lidt efter lidt under stadig piskning. Hvis mayonaisen skiller, kan du piske 1-2 æggeblommer i den stille og roligt. Smag til med salt og peber – måske også lidt mere citron?
Mayonnaisen kan holde sig 4-5 dage i køleskabet.
Andet
Du skal bruge:
Brød
Dild
Sådan gør du:
Skær brødet i skiver. Rist gerne brødet, så det bliver sprødt.
Put fiskefilletten på brødet, put lidt mayonaise på toppen og drys med bænkebidere, citronskiver og dild.
Stjerneskud a la bænkebidere.
Nikolaj og Johannes steger bænkebidere over trangia.
Tør du kaste dig ud i en omgang tør-træning? Hæld salt på en pande og øv dig på at få saltet godt vendt på panden.
Fn's verdensmål
Mål nr. 2: Stop sult
Insekter er allerede en populær spise i Asien, Afrika og Sydamerika.
I Thailand findes der mere end 20.000 insektfarme. Insekter indeholder masser af protein, som er godt for kroppen. Derudover udleder insekter mindre CO2 end fx køer. Det er derfor en stor gevinst for både mennesker og miljøet at indtænke insekter i vores kost.
Det giver derfor god mening at tale om insekter under dette verdensmål. Det her verdensmål vil nemlig afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030 i alle udviklingslande og sikre, at alle mennesker – især børn og de mest sårbare – har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det er derfor vigtigt, at fremme bæredygtige landbrugsmetoder bl.a. ved at forbedre livsgrundlag og kapacitet i små landbrug samt at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder. Derudover så handler det også om at udnytte de ressourcer og råvarer, som bl.a. findes i ens lokalmiljø. Her vil insekter være en værdifuld ressource for mange i fremtiden.
Læs mere om verdensmål 2: Stop sult.
Mål nr. 15: Livet på land
Livet på land er et vigtig mål for at fremme bæredygtig forvaltning af skove, og standsning af afskovning vil også være afgørende for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer. Det er vigtigt, at de naturlige levesteder og biodiversiteten bevares.
Målet stræber efter, at der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
I fremtiden kan det være, at insekter bliver en større del af hverdagsmad, og derfor er det nødvendigt at passe godt på naturen og de forskellige dyrearter.
Læs mere om verdensmål 15: Livet på land.
Hvordan er det lige at insekter og naturvidenskab hænger sammen?
Jo, insekter er jo ret vigtige for økosystemers energikredsløb, og så er de nødvendige i forhold til at bestøve blomster og afgrøder. Hvis vi kigger på insekter fra et gastronomisk synspunkt, så er de ret interessante. De kan variere i tekstur og være alt fra bløde til sprøde, og så kan de smage alt fra syrligt til smagen af kaviar.
Lad os kigge nærmere på myrer. Myrene kommunikerer vha. duftstoffer, og det er de duftstoffer, som giver dem deres særlige aoroma f.eks. vanilje, citrusfrugt, kanel eller koriander. Myrer producerer også myresyre, som de bruger som forsvar mod fjender, og det giver dem en kraftig syrlig smag.
Nogle edderkopper kan spises rå, og smagen er lettere saltet og minder lidt om kaviar. Og så er der græshopperen, som er utroligt sprøde og knasende, når de ristes og har masser af umamismag.
I videoen zoomes der ind på bænkebideren. Underligt nok er bænkebideren i familie med krebsdyr som rejer og krabber. Tilbage i evolutionshistorien har bænkebiderens forfader kravlet på land og tilpasset sig et liv på landjorden. Bænkebideren ånder ved hjælp af gæller kombineret med et åbndesystem, der minder meget om insekternes. Bænkebidere kan derfor også bedst lide steder, der er mørke og fugtige.
Insekter i andre lande
Insekter bliver betragtet som en lækker delikatesse i lande som Mexico, Thailand og Congo, Vietnam, Cambodja, Kina, Zambia, Tanzania, Columbia og New Guinea, hvor de spiser insekter på grund af deres næringsværdi og smag.
Der findes over 1900 spiselige insektarter i verden. De mest populære insekter er: biller, bier, hvepse, myrer, græshopper, fårekyllinger, cikader, skjoldlus, termitter, guldsmede og endelig fluer samt en lang række af larvearter + skorpioner og fugleedderkopper.
Kan insekter være den nye proteinkilde i fremtiden?
Det er nok ikke første gang, at du hører, at insekterne kommer på menuen i fremtiden. Insekter kan opdrættes, og det kræver få ressourcer, og miljøbelastninger en mindre. Det betyder, at insekter udleder langt mindre CO2 end kvægdyr. Det kræver fx 8 liter vand at producere 1 kg fårekylling sammenlignet med 15.000 liter vand for at lave 1 kg. oksekød.
Insekter er i ernæringsmæssig henseende vigtige, fordi de indeholder store mængder proteiner, fedtstoffer og vitaminer.
Hvad er insekternes rolle i naturen (biodiversitet)?
Alle dyr indgår i naturens økosystem og spiller en særlig rolle i at bibeholde balancen. Det er det, som gør naturen varieret og mangfoldig. Men mange levesteder ændrer sig eller ødelægges og det truer dyrene, som lever der. Insekterne spiller en særlig rolle om end de forvandler døde dyr til næring eller er føde for andre dyr. Det kan derfor have store konsekvenser for naturen, hvis balancen udfordres.