Johannes på jagt efter brændenælder
Opskrift:
Brændenælde-pesto
Du skal bruge:
Brød
Sådan gør du:
Knus mandlerne fint i morteren.
Kog brændenældebladene i kogende vand i et kort øjeblik. Som Nikolaj siger i videoen: “Så vågner smagen i brændenælderne”.
Hæld det kogende vand fra og hæld derefter lidt koldt vand på brændenælderne for at få temperaturen ned.
Tilsæt brændenælder, hvidløg, citron og lidt salt til de knuste mandler. Bland ingredienserne godt sammen i morteren. Når ingredienserne er godt blandet sammen, tilsættes lidt olivenolie.
Tilsæt til sidst revet parmesan ost.
Til sidst:
Rist brødet. Smør brændenældepestoen på brødet. Pynt med en citronskive og lidt urter.
Brændenældepesto pyntet med fuglegræs fra naturen.
Johannes og Nikolaj nyder deres mad i skoven.
Johannes og Nikolaj leder efter urter og vilde planter på Amager Fælled i København.
Fn's Verdensmål
Mål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Hvad har en brændenælde til fælles med dette verdensmål?
Jo, mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder mennesker. Vi er derfor nødt til at ændre den måde, vi bygger og styrer vores byrum på.
Dette mål har bl.a. fokus på, at inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.
Derudover så indeholder brændenælden og andre vilde urter masser af vitaminer og kan gro de fleste steder. Brændenælder kan bruges på vidt forskellige måder, og det er derfor vigtigt, at vi bevarer mange af de planter og vilde urter, som vi kender i dag.
Læs mere om verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.
Mål nr. 15: Livet på land
Brændenælden er en vild urt, som vokser i naturen. Naturen er vigtige for mennesker, og det er derfor også vigtigt, at vi passer på den. Naturen er både med til at give os føde, træerne giver os frisk luft og ferskvandsområderne forsyner os med vand.
Vidste du, at planteliv leverer 80 procent af vores kost? Og så er planteliv og dyreliv afgørende for jordens biodiversitet.
Verdensmål nr. 15 er bl.a. med til at bevare og sikre brugen af økosystemer som skove, vådområder og bjerge inden 2030.
Her kan du læse mere om verdensmålet 15: Livet på land.
Hvad er en brændenælde?
Brændenælder er en urt, og du kan finde den overalt, hvor der er masser af næring i jorden. Du har helt sikkert set brændenælder ved grøftekanter, i skove og skovbryn, på enge, ved vandløb og søer og mange flere steder. Brændenælder findes især i udkanten eller langs buskadser.
Av – hvorfor stikker brændenælder?
Brændenælden stikker for ikke at blive spist af dyr. De små fimrehår på brændenælden er altså dens forsvarsmekanisme. Ret smart, ikke? Hvis du kigger nærmere på en brændenælde, så kan du se, at bladene er dækkede af et tæt lag af små hår, og når du rør ved brændenælden, så knækker hårene af og skærer bittesmå huller i huden. Inde i hårene er der en giftig væsker, som trænger ind i huden, og det er det, som giver en brændende fornemmelse.
Hvordan plukker man brændenælderne?
Hvis du er bange for at blive brændt, så brug handsker ligesom Johannes. Så undgår du at blive brændt, og ellers kan du bruge en saks til at klippe bladene af. Inden du skal tilberede brændenælderne, kan du hælde kogende vand over dem neutralisere den brændende effekt.
Hvad smager en brændenælde af?
Brændenælden minder om spinat i smagen, og nogle siger endda, at den minder lidt om usaltede popcorn. Du kan godt spise en rå brændenælde, men du skal først gnide den fri for de små fimrehår. Og så kan et brændenældeblad godt være lidt sej at tygge i.
Hvornår på året kan man plukke brændenælder?
Du kan plukke brændenælder fra marts til november.
I det tidlige forår kan hele planten plukkes, men efterhånden som den vokser sig større, plukkes kun de friske skud. I sommermånederne tages de øverste 15 cm af stænglen med mellem fire og seks par blade af hver plante. Når brændenælden begynder at blomstre, er den ikke så spændende længere.
Hvad kan man ellers bruge brændenælder til?
Brændenælder kan bruges på mange forskellige måder, og det er vist kun fantasien, der sætter grænser.
I gamle dage brugte man brændenælder mod forskellige lidelser som kronisk hoste, gigt, forstoppelse og stimulation af blodomløbet i ben og fødder. Så den er altså god nok, som Nikolaj siger i videoen. De romerske soldater tog brændenælder med på togt, og så brugte de brændenælderne til at lindre ømme ben og øge blodcirkulationen, så de var klar til kamp. Men det er ikke kun romerne, som piskede sig med brændenælder. Nogle siger, at de nordamerikanske indianere rullede sig i brændenælder, så hvis der kom et angreb, var de klar! Smerten og varmen gjorde, at indianerne kunne holde sig vågne hele natten.
Under anden verdenskrig vævede man cykeldæk af de stærke brændenældestængler.
I tøjindustrien er der faktisk flere små virksomheder, som er begyndt at bruge de stærke fibre i brændenælderne til at producere tøj.
Hvad tror du, at vi kan gøre med brændenælder i fremtiden?