Kan vi blive ved med at spise hummere i fremtiden?
Hummer
Fakta om retten
Denne hummer-ret er inspireret af den amerikanske lobster roll, som minder meget om en hotdog – bare med hummer i.
Hvis du har set videoen, så ligner det jo en ægte hummerklo, men faktisk er det en fars af det kød på hummeren, som kan være svært at få ud af hummeren.
Farsen er derefter blevet støbt i en form, som er 3D-printet, og på den måde får man skabt en “ny” hummerklo.
Hummerkloen frituresteges, og så drysses kloen med lidt tomatpulver (for at få den røde hummerfarve) og serveres med mayonnaise.
Værsgo at dobbelt-dippe.
Hummer i fremtiden:
I videoen besøger Marie Nordsøen Oceanarium, hvor Annika fortæller om det her særlige hummer-projekt, der handler om at øge bestanden af hummere i Hirtshals og omegnen. Det er Nordsøen Forskerpark i samarbejde med DTU Aquas Sektion for Akvakultur i Hirtshals, der er gået sammen om at opdrætte hummerlaver. Når hummerne er blevet store nok, så sættes de ud igen på stenrevene ud for den nordvestjyske kyst, hvor der tidligere har været en stor bestand af hummere. Forhåbentligt kan bestanden af hummere vokse med tiden, så de lokale restauranter kan servere lokalt fangede hummere.
DTU Aqua har en særlig tilladelse til at fange rognhummerne til projektet.
Fun facts
Hvorfor skifter en hummer farve, når den koges?
Hummere kan variere meget i farven. Normalt er de blåsorte, men der findes også grønlige og hvidlige arter. Og måske har du undret dig over, hvorfor hummere bliver røde, når de koges?
Hummerens skal er faktisk dens skelet, og det er hummerens skaller som har den her blå-violette farve. Den blå-violette farve skyldes et kemisk kompleks, der kaldes for crustacyanin. Det består af et protein, hvor der er bundet et orange-rødt pigment ved navn astaxanthin. I sin frie form vil astaxanthinet vise sig som den her orange-rød farve, men fordi at det er bundet til et protein, der forhindrer det i at opføre sig naturligt og i at absorbere lys, fremstår hummeren som mørkeblå/blåviolet.
Når hummeren koges, går crustacyanin-molekylet i stykker, og så slipper astaxanthinet fri, og den rødlige farve kommer frem. Det er helt det samme, der sker ved kogning af andre krebsdyr som rejer, krabber og krebs.
Læs mere om hummeren på Smagforlivet.dk.
Hummeren skifter skal:
Hummeren vokser ved at skifte skal. Igennem det første leveår skifter den op til 6 gange, mens ældre hummere kun skifter skal én gang om året.
Og så er hummeren virkelig heldig, for hvis den mister en klo, så vokser der en ny ud igen.
Lær mere om hummeren på Smagforlivet.dk.
Indtrykket “Lobster claw” som den serveres på Alchemist.
Marie undersøger en hummer sammen med Annika fra Nordsøen Oceanarium.
Theis og Marie står i udviklingskøkkenet på Alchemist. Theis skal til at lave retten Lobster Claw.
FN's Verdensmål
Mål 14: Livet i havet
I hummer-projektet lægges der stor vægt på, at projektet gøres ud fra en tanke om en naturgenopretningstanke og et bæredygtighedsprincip, hvilket også er en vigtig del af dette verdensmål.
Over tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Men i dag bliver der overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt. Det er derfor super vigtigt, at vi som mennesker har viden om, hvordan vi passer bedre på havene og vedligeholder bestanden af forskellige dyrearter.
Lær mere om verdensmål nr. 14: Livet i havet.
Mål 17: Partnerskaber for handling
Dette projekt har et stort fokus på at sprede viden ud til lignende projekter i andre dele af Danmark, hvor der er mulighed for at skabe merværdi og lokal forankring. Derfor er de forskellige partnere i projektet meget åbne omkring resultater og erfaringer, så andre samarbejdsprojekter omkring reetablering af lokalt/historisk fiskeri med involvering af forskningsinstitution vil kunne drage nytte af denne viden. I løbet af projektet vil der bl.a. publiceres forskelligt materiale og pressemeddelelser. Yderligere vil projektets partnere indgå i seminarer og konferencer.
Det er en unik mulighed for at videndele til en bred vifte af aktører, som kan lære og udvikle nye muligheder. Det kan på sigt være med til at skabe en fælles forståelse af de langsigtede mål, hvor vigtige emner som fredningsbestemmelser, reduktion i fiskeritryk og garnfiskeri i udvalgte områder kan komme på dagsordenen for en mere bæredygtig fremtid.
Lær mere om verdensmål nr. 17: Partnerskaber for handling.