Osteløbe
Når du skal forvandle mælk til ost, så skal du bruge en osteløbe, og der findes faktiske forskellige typer af osteløbe.
Animalsk osteløbe: I gamle dage brugte man osteløbe udvundet af kalvemaver.
Vegetabilsk osteløbe: Denne osteløbe kommer fra planteceller fx artiskokblomster. Den vegetabilske osteløbe anvendes dog sjældent industrielt.
Mikrobiel osteløbe: Den her form for osteløbe er den mest almindelige i dag, og det er altså bakteriekulturer fx udvundet fra skimmelsvampe eller bakterier.
Hvordan virker osteløbe?
Osteløbe er en væske, der tilsættes mælken for at få den til at koagulere, hvilket betyder at mælken stivner. Det kan du fx se i videoen, hvor Mads og Johannes forvandler mælk til ost ved at bruge brændenælder. I brændenælderne findes der nogle særlige komponenter, som virker på samme måde som den animalske osteløbe. Brændenælderne sætter gang i en kemisk proces, der får mælken til at stivne.
Efter 24 timer er mælken koaguleret, og mælken er skilt i ost og valle. Der er derfor, at Mads dræner vallen fra, så der kun er ostemassen tilbage. Ostemassen består så af mælkens protein (kaseinprotein) og fedt (mælkefedtkugler).
Hvad sker der i mælken, når den koagulerer?
Der sker en kemisk proces, når mælken koagulerer. Mælken går fra at være væske til at blive en masse, og det er kaseinproteinerne i mælken, der sænker mælkens pH-værdi. Du kender måske pH skalaen, hvor en citron er sur med en pH-værdi på 2, mens håndsæbe er basisk med en pH-værdi på omkring 10. Almindeligt postevand ligger midt imellem i det neutrale område med en pH-værdi på 7.
Det smarte ved kaseinproteinerne er, at de sænker mælkens pH-værdi fra omkring omkring 6,7-6,9 til 4,6. Når kaseinproteinerne i mælken koagulerer, så ændres mælkens syreindhold. Det får kaseinproteinerne til at klumpe sammen til en ostemasse.
Du kan faktisk syrne mælken helt naturligt ved at lade den stå på fremme på køkkenbordet, men så har du måske også oplevet, at mælken bliver sur? Når man fremstiller ost, vil man faktisk gerne syrne mælken og få den til at klumpe sammen, men denne proces skal helst foregå hurtigere og samtidig skal der være ønskede mælkesyrebakterier til stede. Ved at tilsætte syre eller mælkesyrebakterier syrnes mælken kontrolleret.
Derefter skal ostemassen ned i saltlagen, og det gør man for at opnå den rette at opnå den rette tekstur, vandindhold og have det korrekte saltindhold i ostemassen inden lagring. Den fysiske og kemiske proces er, at vandet presses ud, saltet går ind i ostemassen og støtter derved proteinernes struktur.
Hvorfor skal osten lagres?
Til sidst skal osten lagres, og det gør den ved specifikke temperaturer og luftfugtighed. Den lagres for at få den smag, aroma, udseende og tekstur, der passer til den pågældende ost.